Next Reality

<

Next Reality

Virtual reality (VR), Augmented Reality (AR) og Mixed Reality (MR) er teknologier som gør det muligt for mennesker at interagere med et computer-simuleret objekter eller miljøer. De nyeste tekniske løsninger indeholder typisk stereografiske briller med indbygget skærm og hovedtelefoner.

Der findes et utal af anvendelsesområder, inden for både underholdning, undervisning, kommunikation, samarbejde, fjernsupport og produktudvikling. Og modsat hvad de fleste tror, så behøver det ikke koste store millionbeløb at komme i gang. Med nye muligheder i bl.a. Windows 10 er prisen kommet ned i et leje hvor rigtig mange virksomheder kan være med, og hvor brugen kan understøttes af reelle business cases frem for blot en fascination af teknologien.

Virtual Reality (VR)

Når man med computerteknologi transporteres ind i en helt anden verden end sin egen, kalder man dette for en virtuel virkelighed (”Virtual Reality”). VR er mest kendt som underholdningsteknologi, fordi man på et splitsekund kan blive kaptajn på et rumskib, svømme med hvaler under havet, eller kæmpe mod monstre i en komplet 3D verden. Men i erhvervsmæssig regi kan VR også bruges til præsentation og konfiguration af produkter, virtuelle besøg til fjerne virksomhedsfaciliteter, undervisning gennem simuleringer, og meget andet. Et besøg på en boreplatform eller en avanceret clean-room produktionsafdeling ligger pludseligt inden for rammerne af, hvad man kan tilbyde både kunder, medarbejdere og aktionærer.

Augmented Reality (AR)

Det er ikke altid man har brug for at blive indsat i en helt fremmed verden – nogle gange er det bedre blot at forbedre oplevelsen af den verden man allerede er i. Når man supplerer den virkelige verden med virtuelle objekter, kalder man det for en forbedret virkelighed (”Augmented Reality”). Det er ideelt til scenarier hvor brugeren skal se på virtuelle og virkelige objekter på samme tid. Under fjernsupport kan man f.eks. fremhæve den komponent i en motor, som brugeren arbejder på, og illustrere hvad der findes inde bag ved. Man kan også give information der svæver ved siden af fysiske objekter, f.eks. specifikationer, produktoplysninger, instruktioner, og meget andet. AR kan assistere i et væld af situationer, og det har allerede fundet anvendelse inden for det medicinske område, grøn energi, maritim teknik, og industriel IoT.

Mixed Reality (MR)

Sammensmeltningen af den virkelige verden og den fysiske, hvor man laver om på objekter i den fysiske verden (i modsætning til blot at tilføre ekstra virtuelle objekter som i AR) gennem teknologi, kaldes for Mixed Reality (MR). Det kan f.eks. være at man omfavner objekter fra den virkelige verden, eller laver om på deres form og udseende. I modsætning til VR og AR er teknologien ikke helt moden til de store armbevægelser endnu, fordi det kræver for meget datakraft. Men til specifikke scenarier kan det give et fantastisk resultat, der er langt bedre end VR og AR.

Teknologier & Produkter

Microsoft er den største pioner på området, med opfindelsen af HoloLens i 2012. Men først i 2016 kom de første fuldblods VR produkter til forbrugermarkedet med Oculus Rift, som nu er ejet af Facebook, og HTC Vive som primært sælges gennem et partnerskab med spil-platformen STEAM. Dertil er der et større antal systemer der bygger oven på Smartphones, lige fra Google Cardboard til Samsung Gear VR. Sidenhen er der kommet endnu flere aktører, herunder dedikerede Windows 10 løsninger fra Acer, Dell og Lenovo. Det teknologiske landskab fremstår derfor ret fragmenteret i dag. Vi kan hjælpe med at skabe overblik over de teknologiske muligheder, og finde solide business cases der kan bidrage med at løse konkrete udfordringer i din forretning.

Interesseret i at vide mere?

Kontakt os og få booket et uforpligtende møde og hør mere om, hvad vi kan gøre for din virksomhed!

Philip Meyendorff

Director, Marketing Business Development
philip.meyendorff@innofactor.com
+45 53 82 83 83